Klubber: DCR, København, og DBC, København.
Erhverv: maler.
Deltog i de "uofficielle" OL 1906 ("Interimslegene") i Athen:
Nr. 7 i landevejsløbet.
20 km baneløb. Udgik (Han havde aldrig kørt på bane før).
Kilde: DIF/DOK: "De olympiske", 1996.
Cykelsporten var på det olympiske program allerede i 1896, men Carl Andreasen blev i 1906 dansk cykelsports første OL-deltager.
Han var kendt som idealist og perfektionist. Han byggede selv sin racer og skar selv sine cykelsko til!
Han betalte selv en del af omkostningerne ved rejsen til dette OL, men pengene slog ikke til, så han cyklede hjem fra Grækenland til Danmark!
Det var en hård tur, bl.a. på smalle snedækkede bjergveje i Schweiz.
Jørgen Beyerholm jr., Cykle-Jul 1992